Udstilling i Svanekegaarden – Bornholm
I Svanekegårdens smukke rammer viser vi nogle markante nedslagspunkter i Else Raasums og Jean Moreauxs livsværk, hvor de enten viste stor forskellighed eller interessante fællestræk.
5.august 2022 – 13.november 2022
Parløb kan måske aldrig identificeres direkte, hverken i livet eller i kunsten. Men det er øjenåbnende, når man får færten af den gensidige inspiration i to kunstneres selvstændige virke. Gensidig respekt for hinandens virke var fundamentet for kunstnerparret både kunstnerisk og menneskeligt, og parløbet var derfor ikke præget af konkurrence, men af indbyrdes opbakning og inspiration.
Udstillingen viser omkring 50 værker.
Lokaler: Svanekegaardens udstillingslokale, foyer og teatersal.
Foredrag v. Malene Ringvad: Torsdag d. 20/10 kl. 17
“Deres magi opstår og næres af de samme kompromisløse drømme og trangen til at skabe.”
Andre udstillinger:
5/8:At gøre mennesket til dyr, Galleri Strandvang, Sdr. Aarsdalevej 4, Bornholm