1964-1968

Perioden

Moreauxs maleri forandrer sig gennem 1970’ere. Det bliver en gradvis bevægelse væk fra den fabulerende cobra-inspirerede ekspressionisme hen imod en mere eksplicit kulturkritisk strategi, der som post-surrealismen bliver figurativ og satirisk. Moreaux iagttager, at byens mure er tapetseret med reklameplakater, flossede og lettere iturevne, så dele af murværket stikker frem, og Moreaux bliver inspireret af den collageagtige karakter. På samme tid er han optaget af plakaternes forenklede grafiske linjer, han leger med reklamesprogets klichéer, og værkerne fra denne periode bliver en politisk kommentar til forurening og overforbrug og til attentater og røde brigader. Moreauxs maleri nærmer sig en politisk malerkunst, der vil demonstrere sin funktion som opdrager af samtiden, og gennem det abrupte formsprog peger de på sig selv som falskhed og illusion.