Perioden

Flere iagttagere sætter Raasums værker i forbindelse med fabler og eventyr, hvor naturen er besjælet, og dyr kan tale. Raasums billedverden fremstår samtidig som en Rorschachs blækklat-test hos psykologen, hvor man finder netop det, man søger. Raasum løsriver sig fra de klassiske udtryksformer, og finder tidligt sit eget formsprog og den abstrakte motivverden, som hun fremover eksperimenterer med i et utal af forskellige materialer. Kalligrafiske linjer styrer kompositionen, motivuniverset er fortættet, og figurative træk træder frem i tydelig korrespondance med hendes skulpturer. I løbet af 1980’erne bliver den karakteristiske kalligrafiske streg ofte det bærende princip, mens de figurative træk gradvist forsvinder, og Raasum arbejder i højere grad med den todimensionelle flade som et grafisk udtryk. Raasum eksperimenterer med at male på mange atypiske materialer, bl.a. på cement, træ, skind, silke og glasfiberlærred. Især glasfiberlærred bliver hun optaget af, og anvender det til ordinært maleri, men også til maleri på rullelærreder som gardiner og maleri til at sætte i paraventer. Glasfiberlærred er smidigt og transparent, og derfor velegnet til forskellige former for afskærmning, hvor man ønsker, at lyset kan passere. I 1988 besøger Raasum New York i 1988 i selskab med Moreaux, og besøget giver anledning til en temarække af malerier med engelske titler på papir og glasfiberlærred inspireret af storbyens puls.